Sådan sætter du et enkelt portrætlys op i studiet

Før du tænder noget lys, så gå rundt i det rum, du har til rådighed. Mål ud, hvor meget afstand du kan lægge mellem modellen og baggrunden, og hvor langt du kan træde tilbage med kameraet. Et almindeligt stuerum eller et lille lokale er rigeligt, hvis du kan skabe mindst to meters luft bag modellen. Den afstand gør, at baggrunden ikke får lys fra din lyskilde og derfor falder blødt og rolig.

I kurset starter vi altid her, fordi mange begyndere køber udstyr, før de ved, hvad rummet kan. Luk gardiner, hvis dagslys blander sig med dit lys, og tjek gulv og vægge for stærke farver, som kaster et skær tilbage på huden. Hvid væg eller et stykke lysegråt stof fungerer fint som reflektor, hvis du står tæt på dem.

Skriv tre ting ned, inden du går i gang: hvor modellen skal sidde, hvor kameraet står, og hvor lyset kommer fra. Det lyder banalt, men det sparer dig for at flytte rundt på alting, mens modellen venter. En model, der sidder og venter, begynder hurtigt at stivne i ansigtet.

• Mindst to meter mellem model og baggrund
• Luk for dagslys, der blander sig
• Tjek vægge for farveskær
• Skriv placeringerne ned først

Den enkleste opsætning er ét lys, placeret cirka fyrre-femoghalvfems grader ud for modellen og lidt over øjenhøjde. Sæt det i en blød kilde, for eksempel en softbox eller en lampe med diffusor, og ret det let nedad. Resultatet er en svag skygge på den modsatte side af ansigtet, som giver form uden at blive hård.

Træk lyset tættere på, hvis du vil have blødere skygger; flyt det længere væk, hvis du vil have mere kontrast. Afstanden betyder mere, end de fleste tror, fordi en stor lyskilde tæt på modellen opfører sig blødt, mens den samme kilde langt væk bliver skarp. Prøv begge dele med samme model og samme blænde, og sammenlign billederne bagefter.

Hold øje med øjnene. Der skal være et lille lysglimt i dem, ellers virker portrættet dødt. Hvis glimtet mangler, så løft lyset lidt eller bed modellen løfte hagen. En lille justering på få centimeter ændrer ofte hele udtrykket, og det er netop den slags, du lærer at se gennem gentagne små øvelser.

• Lys ca. 45 grader ud for modellen
• Lidt over øjenhøjde, rettet let nedad
• Tæt lys giver blød skygge
• Tjek at der er glimt i øjnene

Baggrunden er en del af fortællingen. En mørk, ensfarvet baggrund giver alvor og samler blikket om ansigtet, mens en lys baggrund virker åben og venlig. Brug et stykke papir, et stof eller en malet væg, og undgå mønstre, der konkurrerer med modellen om opmærksomheden. Rynker i stoffet ses mere, end man tror, så stryg eller stræk det.

Ønsker du en baggrund, der ligner en gradient, så lad den falde ud af fokus ved at åbne blænden og holde afstand. Du behøver ikke et ekstra lys til baggrunden for at få dybde, hvis modellen står langt nok fremme. Det er en af de ting, vi får deltagerne til at afprøve i selve studieopgaven.

Tag mindst ét billede med to forskellige baggrunde, uden at ændre andet. Sammenlign dem side om side, og skriv en enkelt sætning om, hvordan stemningen skifter. Den vane med at begrunde dine valg skriftligt gør dig bedre til at træffe dem bevidst næste gang, og den er også grundlaget for den feedback, du får på din opgave.

Mange gode lysopsætninger går til spilde, fordi modellen står stift. Giv korte, konkrete anvisninger i stedet for generelle ønsker: drej skuldrene lidt væk fra kameraet, kig på min hånd, tænk på noget, du glæder dig til. Én instruktion ad gangen er nok, og du kan tage billedet, mens modellen stadig reagerer.

Tal i et roligt tempo, og forklar, hvad du gør, også når du bare flytter lyset. Modellen slapper af, når hun eller han ved, hvad der sker. Hvis du arbejder med en ven eller et familiemedlem, så aftal på forhånd, hvor længe sessionen varer, og hold pauserne.

Vis undervejs et billede på skærmen, men kun hvis det hjælper. Et godt billede giver ro, mens et mislykket kan gøre modellen utryg. Vælg derfor selv, hvilke du viser. Det er et lille, praktisk håndelag, som du udvikler gennem øvelse, og som betyder mere for resultatet end en dyr lyskilde.

• Én instruktion ad gangen
• Forklar, hvad du gør med lyset
• Aftal varighed og pauser
• Vis kun de billeder, der hjælper

Tag en lille serie på tolv til femten billeder, hvor du kun ændrer én ting ad gangen: lysets højde, afstand eller modellens retning. Navngiv filerne, så du bagefter kan se, hvilken indstilling der hører til hvilket billede. Uden den orden mister du hurtigt overblikket og lærer mindre af materialet.

Se serien igennem dagen efter, ikke umiddelbart efter optagelsen. Med lidt afstand ser du hurtigere, hvad der virker, og hvad der bare var vane. Vælg to favoritter og beskriv med egne ord, hvorfor de fungerer, og hvad du ville ændre.

Den skriftlige beskrivelse er det, du sender til feedback i kurset. Den behøver ikke være lang; tre-fire sætninger om lys, baggrund og vejledning er rigeligt. Det vigtige er, at du kan se din egen proces og pege på det næste, du vil prøve.