Shotliste, skitse og tidsplan: det værktøj vi bruger til hver optagelse

Når vi underviser i planlægning af optagelser, starter vi med papir og blyant. Det kan overraske, men det er med vilje. Et værktøj, du kan tage frem på to minutter, bliver brugt. Et værktøj, der kræver en times opsætning, ender i skuffen.

I forløbet arbejder du med tre ting: en shotliste, en række hurtige skitser og en tidsplan. Hver af dem svarer på et enkelt spørgsmål. Shotlisten svarer på, hvad du skal have med hjem. Skitserne svarer på, hvordan billederne ser ud, før du står på stedet. Tidsplanen svarer på, hvornår du når det hele.

Jeg har selv set mange billedserier gå i stykker, fordi ingen havde skrevet ned, hvad serien skulle indeholde. Man kommer hjem med femoghalvfems varianter af det samme motiv og mangler det ene billede, der skulle afslutte historien.

• Shotliste: hvad der skal fotograferes
• Skitser: hvordan rammen er tænkt
• Tidsplan: hvornår hver del klares

En god shotliste er kort. Skriv hvert billede som en linje med motiv, afstand og formål. For eksempel: håndværkerens hænder, tæt på, viser arbejdets tempo. Formålet er det vigtigste, for det hjælper dig med at vælge, når lyset skifter, eller motivet ikke makker ret.

Vi beder kursisterne dele listen i tre grupper: overblik, mellemstore situationer og detaljer. Den inddeling tvinger dig til at variere afstand, og den gør rækkefølgen i serien lettere senere. Mangler du en af grupperne, ved du det, før du står på stedet.

Hold listen til ti eller tolv punkter i en afgrænset opgave. Længere lister bliver til ønskelister, og så ender du med at jagte alt og få lidt af hvert. Markér to eller tre punkter som absolutte, resten er bonus.

• Motiv, afstand og formål på hver linje
• Del listen i overblik, situation og detalje
• Markér de billeder, du ikke kan undvære

Mange afviser skitser med, at de ikke kan tegne. Det behøver du heller ikke. En skitse er en firkant med nogle streger og pile: hvor står motivet, hvor står du, hvor falder lyset ind. Strikmænd er helt i orden.

Pointen er at træffe beslutninger hjemme i ro og mag. Skal rammen være stående eller liggende? Skal horisonten ligge højt eller lavt? Når du har skitseret det, ved du, hvad du leder efter, og du bruger ikke de første fyrre minutter på at gå rundt og tøve.

Skitserne skal ikke følges slavisk. De er et udgangspunkt, og de bedste billeder opstår ofte, når virkeligheden afviger fra planen. Men du afviger bevidst, og det er en helt anden position end at famle.

• Tegn rammen, motivet og lysretningen
• Afgør stående eller liggende format på forhånd

Tidsplanen er det papir, de fleste springer over, og det er ofte dér, det går galt. Skriv, hvornår du ankommer, hvornår lyset er bedst, og hvornår du senest skal pakke sammen. Læg gerne en buffer ind, for noget tager altid længere tid end ventet.

Sofie, som underviser i produktion, minder kursisterne om at regne med transport, opstilling og pauser. En opgave på to timer er sjældent to timers fotografering. Halvdelen går med at komme i gang og finde sted og vinkel.

Vi anbefaler at placere de vigtigste billeder først på dagen. Så har du dem i hus, hvis vejret vender, eller batteriet tager af. Resten kan du tage med mere ro, fordi det vigtigste allerede er klaret.

• Regn med opstilling, transport og pauser
• Tag de vigtigste billeder først

I forløbet afprøver du alle tre papirer i en lille opgave med et tydeligt afgrænset emne, for eksempel en lokal butik eller et værksted. Du planlægger, optager og vender derefter tilbage til planen for at se, hvad der holdt, og hvad der ikke gjorde.

Det er den sidste del, der lærer mest. Når du ligger din shotliste ved siden af de billeder, du faktisk tog, ser du hurtigt dine vaner: måske glemmer du altid detaljerne, eller du bliver for længe ved det første motiv.

Du får skriftlig feedback på både planen og resultatet. Vi kigger på, om planen var realistisk, om den hjalp dig undervejs, og hvordan den kan strammes til næste gang.

• Sammenlign plan og resultat bagefter
• Få skriftlig feedback på begge dele

En almindelig indvending er, at planlægning gør billederne stive. Min erfaring er det modsatte. Når det grundlæggende er på plads, har du overskud til at lægge mærke til det uventede: en person, der træder ind i lyset, eller et blik, du ellers ville have overset.

Planen er et sikkerhedsnet, ikke et korset. Den fjerner den ængstelse, der kommer af ikke at vide, om du får det hele med hjem. Derfor bliver du mere åben over for det, der sker omkring dig.

Prøv det selv på en lille opgave i efteråret, hvor lyset skifter hurtigt, og dagene bliver korte. Netop her viser en tidsplan sin værdi, fordi du ikke har timer at spilde.